Vester Alling kirke
til forsiden til hovedsiden



Vester Alling kirke er fra o. år 1150 og den står i dag omtrent uændret. Væggene og loftet er de samme. Det er den samme korbue, smal, enkel og smukt formet.
En overgang og indtil restaureringen i 1950 var bjælkerne i både skib og kor skjult under en loftsbeklædning. Enkelte bjælker blev udskiftet, og det ses tydeligt hvilke der er fornyet, de er ikke uregelmæssigt øksehugne, men regelrette, maskinsavede.

Vester Alling kirke
set fra syd/øst

Våbenhuset er bygget til omkring mandsdøren i 1500-tallet, og man fandt da anledning til at indmure to korsmærkede gravsten fra 1200-tallet, en i hver side af våbenhuset. En tredje gravsten af samme slags blev lagt som tærskelsten under våbenhusdøren og gennem tiden har kirkegængerne slidt et godt stykke af dens overflade. Over den inderste indgangsdør ses som overligger en aflang granitsten med tre kors indhugget.
I skibet er den ældste genstand døbefonten. Den er af granit, enkelt udformet, og helt glat, men med en smuk tovsnoning foroven, der kan minde om stenmester Horders arbejder. Efter reformationen i 1500-tallet blev kirken så forsynet med sit stoleværk. Prædikestolen er fra o. år 1580, af egetræ og med fire felter, portalformede, som har båret malede billeder af de fire evangelister. De var dog så udviskede og ødelagte, at kirkemaleren ved restaureringen ikke forsøgte at drage dem frem, men i stedet malede stolen i de lyse, blå farver. Lydhimlen er lidt yngre end prædikestolen, i fyrretræ, med fem høje spidse gavle, hvoraf den ene hænger på indersiden af korbuen. Lydhimlen blev ligeledes restaureret og indskriften er fra Davids salme 89, vers 16: "Salige de folk, som kan fryde sig, de skulle vandre i lyset (gl. da.: "liueset")." Kirkebænkene er fra nyere tid, uden gamle stolegavle. Nede ved orgelet er anbragt et parti af det gamle alterbordspanel. Kirkeskibet, som hænger mellem messingkronerne, er en fregat, udført af pastor Krogh og ophængt i 1932.
Under restaureringen fandt man under kirkegulvet i midtergangen liggende tre barnekister - historien bag denne begravelse er ikke kendt.
I korets østvæg bag altertavlen ses det oprindelige lille romanske vindue, med rester af middelalderlig træramme. Oppe under loftet ses tre huller i muren, som skal være lydpotter fra middelalderen. Allerede dengang har man forstået sig på at forbedre akustikken. I korets nordside ses omridset af et gammelt vindue.

Det mest særprægede i korets vægge er dog et vindue, som man fandt i 1950. Det er et spedalskhedsvindue. Det vil sige: for det første har det været et kighul for de spedalske, som jo på grund af af smittefaren ikke måtte deltage i gudstjenesten indendøre. De kunne så stå uden for koret, ude på kirkegården, og få et kig ind. Og for det andet kunne de modtage nadveren, som dengang kun uddeltes til menigheden i form af brødet. I vinduet sad der to låger, en inderst og en yderst. Præsten lukkede nu sin låge op og de spedalske deres og med et redskab rakte præsten brødet ud til dem.

spedalskhedsvinduet

fortsætter side 2

til oversigten
Opdateret d. 6.12.2012