Specielt fra Øster Alling
til forsiden til hovedsiden

Børnehaven "Bette Bo" i kirke
altergang
Børnehaven er nærmeste nabo til præstegården i Øster Alling. Det er blevet en god tradition ved højtiderne, at børnene mødes ovre i kirken med sognepræsten, som ved hjælp af hånddukker levendegør bibelens fortællinger for de små.
Børnene har også deltaget i altergang. Det er vigtigt, at børnene lærer, at den kriste Gud er en treening Gud: Faderen, Sønnen og Helligånden - jul, påske og pinse.

Et sagn om kirkebyggeri
På en stor gård i Vester Alling sogn boede en mand, som hed Jesper. Han gjorde meget, som han ikke måtte, men Biskoppen lovede ham, at han skulle få sine synder forladt, dersom han ville bygge en kirke og selv betale den.
Hr. Jesper var ikke nogen rig mand og det tog derfor lang tid at få den kirke bygget færdig, som han dog havde begyndt på.
I nærheden boede en anden herremand, hr. Ove. Da han hørte og så, at Jesper var ved at bygge en kirke, ville han ikke være ringere; han besluttede at bygge en kirke i Øster Alling, som skulle blive større end Jespers i Vester Alling. Han spurgte bønderne om de ikke gerne ville have en kirke. "Jo det vil vi" svarede de. "Hvad vi I så give mig for at bygge den?" spurgte Hr. Ove. Ja se, det vidste de jo ikke rigtig. "Vil I give mig så meget jord, som jeg kan indhegne, mens den første prædiken bliver holdt i den nye kirke?" Jo, det ville de godt.
Hr. Ove begyndte så at bygge kirken, og den blev færdig og den var så stor og svær.
Men den i Vester Alling var ikke nær færdig, og Jesper sagde, at "Den slemme" måtte have hjulpet Ove med at få hans kirke færdig.
Men hvordan det nu ellers var, så skulle kirken i Øster Alling indvies og Hr. Ove skulle begynde at indhegne et stykke mark, når præsten indledte sin prædiken, og stoppe, når præsten gik ned fra prædikestolen. Jesper ville hen for at se dette her.
Hr. Ove holdt alene lidt fra kirken, han var til hest. Mange mennesker havde samlet sig for at se, hvordan han ville bære sig ad. Jesper sagde ikke et ord til Ove - de to havde aldrig kunnet lide hinanden.
Der var også mange, som gik ind i kirken for at høre prædikenen.
Lige idet præsten gik på prædikestolen, begyndte hr. Ove at ride i galop, og der hvor han red, blev der en dyb grøft efter ham. Jesper og de andre kunne jo nok se, at det ikke ville vare længe, inden han kom til bymarken, og Jesper springer derfor ind i kirken og råber af præsten. Ingen hører ham, så han går op på prædikestolen og river præsten ned på gulvet, og lige i det samme styrter hr. Oves hest og kan ikke hjælpe ham mere.
Jesper kommer ud af kirken og Ove siger til ham: "Ja du har spillet mig et slemt puds i dag, og du kan tro, jeg skal huske dig, for du skal aldrig i dine dage komme levende til den kirke, du er ved at bygge." Jesper svarede ikke men red blot sin vej.
Men hr. Ove havde jo ikke fået spor for at bygge kirken, så det var ikke underligt, at han ville have hævn.
Han holdt nu dag og nat med sine svende på vejen mellem Jespers gård og kirken, så der var ingen mulighed for Jesper at komme derned. Han prøvede på det mange gange, men det kunne ikke lade sig gøre, for Ove havde mange flere folk.
Endelig blev kirken i Vester Alling da færdig og skulle indvies. Jesper ville derned. Han lagde sig i bunden af en vogn og ovenpå lagde de halm og møg og så kørte en af hans karle ned til Vester Alling med vognen. Men Jespers hund fulgte med, og da de nu kom til det sted nede i "Stente-gade" hvor hr. Ove holdt med sine folk, så regnede de i begyndelse ikke denne vogn for noget, men da de så hunden, blev deres mistanke vakt og de sagde: "Vi skal se hvad det er!" De smed halm og møg af vognen og der lå så Jesper i bunden.
De trak ham af vognen og slog ham straks ihjel og slængte ham i et hul på stedet, idet Ove sagde, at han altid havde været mand for at holde, hvad han havde lovet.
Det fortælles dog at "Jespers folk tog deres husbonds lig og begrov det på Vester Alling kirkegård".
Sådan gik det til med de to kirker, og nu ved vi hvorfor Øster Alling kirke er større end Vester Alling kirke.
Jespers gård hed "Boelshave". Den blev siden delt i to, "Hedegård" og "Fiskegård".
Også Oves gård i "Oustrup" blev delt til to, og det siges at han -Ove Stisen- ikke fik fred i sin grav men gik igen på begge gårdene.


til oversigten



Opdateret d. 6.12.2012