Årslev kirke side 2

til forsiden til hovedsiden

I kanten af Allingådalen oven over landsbyen Aarslev ikke langt fra bronzealderhøjen Lynghøj ligger Aarslev kirke.
Kirken er fra romansk tid (ca. år 1100) og er indviet til Skt. Karen. Navnet Skt. Karen stammer fra den
hellige Skt. Katharina fra Alexandria, der efter legenden var en skøn, fornem jomfru, som spottede afgudsdyrkelsen og trolovede sig med Kristus.
Hun skal være blevet martyr år 305, da hun først blev pint med et pigget hjul, og efter at hun på mirakuløs vis overlevede dette, blev hun halshugget.
I katolsk tid (indtil 1536) hørte kirken til Aarhus domkapitel.
I Kronens Skøder står der, at i 1678 får Hans Friis til Clausholm Jus patronatus (Ret til at forvalte en kirkes anliggender) til bl.a. følgende kirker i Kalløe amt, Sønderhald herred: Aarslef hovedsogn med Hørning annex, med kirkens andel af tienden af de nævnte sogne. Herligheden over præstegården, degnebol og alt kirkens tilliggende jordegods, samt kaldsretten.
Kirketiende af Aarslev sogn var 12 tdr. 3 skp.
I fundatsen ved oprettelsen af Hørning Hospital 1679 nævnes, at Friis: "Haver ladet alle mine Kirker af nye reparere, saa der ingen Brøst findes paa dem i nogen Maader, og derfor i mange Aar ikke behøver
nogen Hjælp"
Kirken. Kor og skib er opført af granitkvadre, dog er den vestlige gavl af mursten.
Der er mod syd to vinduer i skibet og et vindue i koret. Mod vest er der et vindue, der før restaureringen i 1951 var mosaikruder. Korets østvindue og døren mod nord er bevaret i tilmuret tilstand.
Over norddøren er der et tympanon, der forestiller den korsfæstede med en fugl på hver skulder. Her kan man ikke lade være med at tænke på den nordiske Gud Odin med de to ravne, Hugin og Munin. Har man haft svært ved at afskrive de gamle Guder?
tympanon
Norddøren kan også kaldes kvindedøren, der stammer fra den tid, da kvinderne altid sad i venstre side af
kirken og mændene i højre. Da havde mændene adgang fra syd gennem våbenhuset og kvinderne fra nord gennem kvindedøren. Kirken blev ombygget i 1868. Iflg. Synsprotokol står der for 1866 bl.a.:
"Indgangsrummet i tårnet er så snævert, at der ikke er plads til indledning af kirkegangskoner (koner, der er i kirke første gang efter en fødsel), og desuden klager menigheden over, at der igennem det, kommer så stærk træk, at de ikke kan tåle det. Mangelen må afhjælpes på en eller anden måde,
nemmest ville det være, at lukke indgangen i tårnet og igen anbringe indgang gennem våbenhuset; men da kirken alt er så lille, kunne de to stole, der derved gå bort, ikke undværes.. Synet må derfor foreslå, enten at der opføres et tårn, hvis rum lægges til kirken, og indgangen da anbringes gennem det gamle våbenhus, eller at der opføres et våbenhus ud for den nuværende indgang med indgangsdør mod syd.
Ved at opføre et tårn ville den skade og ulempe med at holde taget tæt under det nuværende spir undgås".

Resultatet blev, at kirken blev forlænget med 4 m., og indgangen blev gennem våbenhuset. Over den vestlige ende af taget blev oprejst en klokkekam, hvori klokken var anbragt. Klokkeringningen blev foretaget med et
reb udenfor kirken. Når der skulle kimes, f.eks. til jul og påske, blev det foretaget fra en lem i taget. I 1950 blev klokkekammen erstattet af det lille tårn, der er i dag.
Selve klokken er støbt af Casper Kønig, Viborg i 1768.
Korbuen er den oprindelige og loftet i kirken er malet bræddeloft.
alteret Altertavlen er i renæssancestil og er fra ca. 1600.
Det nuværende alterbillede er en kopi af et maleri efter Carl Bloch. Det forestiller Kristus i Gethsemane.
De to bronzelysestager er skænket af Anne Lange i 1656. Hun var datter af Peder Lange, der ejede Ribe Kærgaard, og Lisbeth Friis, der var fra Hesselager på Fyn. Anne Lange boede selv på Overgaard ved Ringkøbing.
På alteret ligger en alterdug, der er kniplet og skænket af Anna Lund, tidl. Hedegaard i Aarslev.
Det tidligere alterbillede hænger nu på den vestlige væg, og det forestiller Bebudelsen. Det er malet og skænket til kirken af maleren frk. Caspare Preetzmann. Hun var født i Nibe i 1789 og døde i 1876 og ligger begravet i Aalborg. Hun var konventualinde (boede på jomfrukloster) på det adelige jomfrukloster Gisselfeld. Hun har malet flere alterbilleder, bl. a. til Kristrup kirke, der på det tidspunkt hørte under Tustrup.

fortsættes side 2,

og side 3

til oversigten


Opdateret d. 6.12.2012